Det kunne være dejligt, hvis Thor Monumentet var placeret i Assens Kommune hvor den kom fra, men den står nu uden for Glud & Marstrand AS i Odense og bliver nok ikke flyttet foreløbigt.

 

Da jeg boede i Odense, mødte jeg flere af de københavnerbørn, der havde været på Thorø. De fortalte om de mange sommeraftener i skumringen under Thor Monumentet i skoven - hvor pædagogerne fortalte frygtindgydende historier fra den nordiske mytologi. Jeg kunne forstille mig hvor spændende det var for disse bybørn, der ikke havde set en levende ko eller gris, før til kom til Fyn.

 

Derfor blev jeg inspireret til at lave min kollage. Da jeg flyttede til Assens, ringede jeg til Glud & Marstrand og spurgte, om der kunne være en mulighed for at Monumentet kom tilbage til Assens. Jeg fik at vide, at der var flere, der havde spurgt om det samme, men at Thor blev hvor han var!